|
Gartner Hansen var yderst tilfreds med tilværelsen og brugte mange timer hver uge på golfbanen. En dag kom han til at tænke på, hvordan der var i Himlen. Den følgende søndag gik han i kirke og spurgte præsten, om der var golfbaner i himlen. Det vidste præsten ikke, men lovede at forhøre sig hos Vorherre.
Den følgende søndag gik gartner Hansen atter i kirke og han spurgte præsten, om denne havde fået talt med Vorherre om de golfbaner i Himlen.
- Jo, svarede præsten, det har jeg.
- Og jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed til dig.
- Den gode er, at der er meget smukke og store golfbaner i Himlen.
- Den dårlige er, at Vorherre glæder sig til at se dig spille turnering i Himlen næste søndag. |