Pandekagehuset
En lille sort til morgenkaffen

   

Da bonden og hans kone som nygifte flyttede ind på gården havde konen stillet en lille kommode med en skuffe i entreen. Hun havde derpå sagt til sin mand at skuffen var hendes private og derfor aflåst. De havde nu været gift i mange år og en dag konen var inde i byen, havde bonden bemærket at nøglen sad i skuffen. Han kunne ikke styre sin nysgerrighed og trak skuffen ud. I skuffen lå tre æg og nogle pengesedler. Da konen vendte hjem fra byen fortalte bonden hende, at han ikke havde kunnet lade være med at kigge i skuffen.
- Men hvorfor gemmer du æg i den skuffe, spurgte han derpå.
- Det skal jeg såmænd sige dig, svarede konen.
- Jeg har ikke været dig tro altid og for hver gang jeg har været dig utro, har jeg lagt et æg i skuffen.
Det overvejede bonden et øjeblik.
- Men hvorfor har du da penge i den skuffe.
- Jeg kunne jo ikke have de æg liggende der hele tiden, så jeg har solgt dem efterhånden.