Pandekagehuset
á la Sund Mad

 

Saft & Syltning

 

SEVILLE ORANGE MARMELADE

1 kg Seville appelsiner
1 citron
2 kg sukker,gerne råsukker
1 tsk smør
2 1/4 l vand
Atamon til skylning af glas

Vandet hældes i en stor gryde
Appelsiner og citron skæres i halve og presses for saft

Frugtkødet med kerner og overskydende små rester skal sorteres fra og pakkes i et rent klæde (tyndt viskestykke) og snøres med en kort snor; bind snoren til håndtaget på gryden

Skær skallerne i kvarte og derefter i passende mindre stykker, ikke for små, det giver en grovere marmelade

Tilsæt appelsinskallerne til vandet og læg posen med frugtkød ned i vandet

Vandet bringes langsomt til kogepunktet, uden låg, og simrer i 2 timer
Fjern posen med frugtkødet og lad den afkøle
Pres derefter pektin - saften ned i saften i gryden
Lad saften stå natten over

Næste dag hældes saften over på en anden beholder
Saften omrøres og 1 1/2 liter af saften hældes tilbage i gryden

Sukkeret sættes i en lun ovn (125 g C) i 10 min. og varmes
Saften tilsættes sukkeret og simrer ved svag varme under omrøring til sukkeret er fuldstændig opløst

Sku op for varmen og lad saften koge i 30 min. under konstant omrøring

Smørret røres i og marmeladen afkøles i mindst 10 min.  før den hældes på glas

Glassene lukkes og forsynes med mærkat

Tips
Seville appelsiner købes i januar måned, nyplukkede.

Prøv appelsinmarmelade tilsat lidt henkogt ingefær.

Eller et godt glas cognac!
(1 -2 dl).

Velbekomme!