|
Saft af
BLÅBÆR, HINDBÆR, JORDBÆR, RIBS, eller SOLBÆR
1 kg bær (ca. 2 liter);
giver ca. 1 liter færdig saft
4 dl vand
150 - 200 g stødt melis
½ tsk. flydende Atamon
Atamon til skylning af flasker
Bærrene renses og skylles (de skal ikke ribbes)
Vandet bringes i kog i en stålgryde
Bærrene kommes i og der lægges låg på
Bring det langsomt i kog og lad småkoge ca. 10 min.
Rør nu og da og pres bærrene mod grydens sider så saften afgives
Hæld massen i et saftklæde og lad saften løbe af i en skål i 30 min.
Mål saften op og hæld den tilbage i gryden
Sukkeret hældes i og saften koges op igen
Tag gryden af varmen, tilsæt Atamon og rør
Saften hældes på varme, godt rengjorte flasker, skyllet i Atamon
Flaskerne lukkes lufttæt i, fx. med vita-wrap før låget lukkes til
|
Tips
Til solbær bruges 5 - 6 dl vand.
Bær bør plukkes i tørt vejr, da de ellers let rådner.
Bær som lige netop er modne bør ikke anvendes. De har så højt et indhold af pektin, at saften let bliver til gelé.
Husk at varme flaskerne i varmt vand før saften hældes på ellers risikerer man at de springer itu.
Solbær, tyttebær og multebær har et naturligt stort indhold af benzoesyre. Derfor kan man undgå at anvende Atamon ved konserveringen, hvis man er omhyggelig ved tilberedning af saften.
C- vitaminerne bevares bedst hvis man undgår at lade saften løbe af for længe.
Det giver mere saft hvis man vrider saften i et saftklæde. Saften bliver dog lidt mere uklar.
Saft bør opbevares på mørke flasker.
|