|
I forbindelse med måltidet gylper mange spædbørn. Større børn som spiser for meget eller er aktive lige efter måltidet kan også kaste op. Er barnet sygt tømmes mavesækken ikke så hurtigt og barnet kan kaste op. Opkast kan også vise at barnet er ved at blive sygt. Har barnet diarré kan der forekomme opkastninger. Barnet bør have rigeligt med væske ved diarré. |
Ammes barnet fortsættes med amningen, ellers gives vand eller saft. Ved børneorm kan barnet også få opkastninger. Opkastninger er tegn på at maden ikke passerer som den skal gennem maven og tarmen. Barnet bør tilses af lægen, hvis det har feber og er sløjt med rigtige opkastninger.
|