|
Et anfald af krampe hos et barn ser voldsomt ud og man bliver let bange første gang man ser det. Barnet får rykvise trækninger i kroppen, arme, ben og musklerne. Barnet skal ligge et sted hvor det ikke kan slå sig under anfaldende. Læg barnet med munden nedad så det ikke kan få opkast ned i spiserøret. Barnet må ikke have noget i munden, altså ingen sut eller mad under et anfald. Ring efter en ambulance og fortæl hvad det drejer sig om. Barnet skal altid tilses af lægen efter et anfald af krampe, for at få konstateret årsagen til krampen.
|
Kramper i forbindelse med en febersygdom kaldes for feberkramper. Disse kan optræde ved halsbetændelse, mellemørebetændelse eller en anden sygdom med pludseligt udbrud af feber. Feberkramper optræder mest hos børn i alderen 6 mdr. til 3 år og forekommer hos ca. 2 % af alle børn. Har barnet haft et anfald af feberkrampe er der større chance for at det vil få endnu et anfald under feberen. Tal med lægen om eventuel forebyggelse. Barnet skal altid tilses af lægen efter et anfald af feberkrampe, for at få konstateret årsagen til krampen. |