Pandekagehuset

 

 

Sund Hjerte Mad

 


   
En ekstra indsats, hvis mit kolesterol tal er for højt.

   Har man forhøjet kolesterol i blodet, bør man følge kostplanen i "Sund hjerte mad", samt gøre en ekstra indsats som angivet i dette afsnit.
   Med en kronisk sygdom kan selv små ændringer i kosten føre til store forandringer i den almindelige helbredstilstand.
  
Nogle typer medicin kan give tab af vigtige næringsstoffer, så tal med lægen om der er behov for ekstra fødevarer.
   

   Hvad er kolesterol?
   Kolesterol er et vokslignende fedtstof som forekommer naturligt i mange fødevarer.
Især har mejeriprodukter, kød, fjerkræ, fisk og skaldyr et højt indhold af kolesterol.
Ved hjælp af ”lipoproteiner”, som findes i blodet, transporteres kolesterol rundt i kroppen.

   Der er to typer kolesterol:
   ”High density lipoprotein” (HDL) er det ”sunde kolesterol”. HDL flytter kolesterol fra kroppens celler til leveren. Det har en beskyttende virkning på kroppen.
   ”Low density lipoprotein” er det ”usunde kolesterol (LDL). LDL flytter kolesterol fra leveren og ud til andre celler. LDL er medvirkende til åreforkalkning, som giver øget risiko for at få sygdomme som hjerteanfald og blodpropper.
   Har man for højt indhold af det usunde kolesterol bør man ikke ryge, undgå at være overvægtig, drikke meget lidt alkohol og være fysisk aktiv.

   Skær ned på mættede fedtstoffer.
   For at reducere indholdet af kolesterol, bør man undgå alle former for fedt men især mættede fedtstoffer. Mættede fedtstoffer øger indholdet af LDL det usunde kolesterol, mere end noget andet.
Æg, som er en sund del af kosten, bør begrænses til 4 om ugen og kun 2 om ugen, hvis man har et højt kolesterol tal. Skær ned på lever og nyrer eller undgå helt at spise det.

   Spis mere mad med højt indhold af fibre.
   Fibre, som findes i gryn, bønner, frugt, fuldkorn og grøntsager ”fanger” det usunde kolesterol og fjerner det helt fra kroppen.
 
   En god portion havregrød og 4 – 8 nødder om morgenen holder mig mæt helt til frokost. Hov, husk lige, nul smør, nul sukker på grøden.

   En sund tallerkenfuld mad.
   Et sundt måltid som er godt for hjertet og med et lavt indhold af kolesterol tilberedes med lidt eller intet fedtstof.
  
   Fyld din tallerken med:
   Halvdelen farverige grøntsager
   En fjerdedel fuldkorns produkter (fuldkornspasta, brune ris, kartofler)
   En fjerdedel kød, fjerkræ, fisk eller bønner

   Måltidet afsluttes med et stykke frugt eller fedtfri yoghurt.

   Sæt fart på indholdet af Omega 3 fedt i kosten
   Omega 3 fedt sænker indholdet af fedt i blodet.
Omega 3 fedtstoffer findes mest i:
# fede fisk, som laks, sild, ansjoser og smørfisk.
# valnødder
# canola olie og soyabønner

   Spis flere nødder
   Nødder har et højt indehold af sunde olier, vitaminer og mineraler. Det anbefales at man spiser ca.60 ml (et fyldt stort snapseglas, 4 –6 stk.) nødder mindst fem dage om ugen. Gode nødder er usaltedeparanødder, peanuts, valnødder, hasselnødder og mandler.

   Spis flere phytosterols
   Phytosterols er naturlige substanser som findes i planter. De hjælper med til ar reducere indholdet af LDL, det usunde kolesterol.

   Phytosterols findes i:
# planteolie (Selv om planteolie kan sænke indholdet af LDL, er der også meget fedt i olie, så spis ikke for meget)
# bønner – som tørrede ærter og bønner
# solsikkefrø og sesam frø
# de fleste grøntsager og frugter

   Hvad phytosterols hedder på godt dansk? Ærlig talt, det har jeg ikke kunnet finde ud af - hvis der er et ord på dansk som dækker.

   Undgå alkohol
   Har man et højt indhold af fedt (kolesterol) i blodet, bør man tale med sin læge om, hvor meget alkohol det er sundt for en at drikke.
.