Pandekagehuset

 

 

Sund Hjerte Mad

 

  
En ekstra indsats, hvis mit blodtryk er for højt.

   Har man forhøjet blodtryk, bør man følge kostplanen i
"Sund hjerte mad", samt gøre en ekstra indsats som angivet i dette afsnit.
   Med en kronisk sygdom kan selv små ændringer i kosten føre til store forandringer i den almindelige helbredstilstand.
   Nogle typer medicin kan give tab af vigtige næringsstoffer, så tal med lægen om der er behov for ekstra fødevarer.

   Gå til lægen en gang om året
  
og få målt blodtrykket.


   Hvad er forhøjet blodtryk?
   Blodtrykket er den kraft som skubber blodet rundt til alle dele af kroppen. Hele vejen ud i hænderne og fødderne, rundt i hjernen og nyrer og leveren.
To tal anvendes som et udtryk for blodtrykket.
Hvis man fx har et blodtryk som hedder 115 over 75, er det høje tal (115) et udtryk for det tryk hvorunder hjertet slår. Det kaldes også det systoliske tryk.
Det lave tal (75) er et udtryk for blodtrykket når hjertet slapper af mellem hjerteslagene. Dette kaldes det diastoliske tryk.
 
   Blodtrykket anses for normalt når det høje tal er under 130 og når det lave tal er under 85.
   Blodtrykket anses for normalt højt når det er mellem 130 over 85 og 139 over 89.
   Blodtrykket anses for højt når det er 140 over 90 eller højere.

   De fleste kan bringe blodtrykket ned igen ved at ændre deres spisevaner med en ny kostplan, drikke mindre alkohol og være mere fysisk aktiv. Andre har brug for at indtage medicin.
   Imidlertid vil medicin alene ikke gøre det. Selvom man får medicin bør man spise sundt, opnå og bevare en sund vægt og være fysisk aktiv.

   Desuden gøres en ekstra indsats på følgende områder:
 
   Skær ned på usunde fedtstoffer
   Kroppen har naturligvis brug for fedt. Men der er stor forskel på de ”sunde” og de ”usunde” fedtstoffer.
   Mættede fedtstoffer hører til gruppen af ”usunde” fedtstoffer. Især for de som har en hjertesygdom eller er ved at udvikle en fordi disse fedtstoffer kan øge indholdet at kolesterol i blodet.
Mættede fedtstoffer findes altid i fødevarer som kommer fra dyr, (kød og mælk), fugle og fisk. 
   Sunde fedtstoffer er kaldes for umættede og flerumættede. De forekommer i forskellige fødevarer, som fede fisk, plante olie og nødder. De sunde fedtstoffer kan reducere indholdet af kolesterol i blodet og dermed og risikoen for at få en hjertesygdom. Selv om disse fedtstoffer er sunde, skal man dog ikke glemme at de også feder.

   Spis mere fiber
   En kost som er rig på fibre kan bringe indholdet af kolesterol ned. Samtidig kan det hjælpe på blodsukker niveauet. Når man spiser retter med meget fiber, føler man sig mæt længere – det vil hjælpe med at tabe i vægt.
Fødevarer med højt indhold af fiber: fuldkornsbrød, kartofler, fuldkornspasta og morgenmad som havregryn, brune ris, natur ris, grøntsager og frugt

   Begræns forbruget af salt
   Natrium, som findes i salt kan øge blodtrykket. Hvis man har for højt blodtryk anbefaler lægerne, at man ikke indtager mere end 1500 til 2300 mg salt om dagen. Det svarer til en teskefuld i alt. Denne mængde salt findes som regel naturligt i den daglige kost og man bør som hovedregel ikke selv tilsætte mere salt til maden.
Hvis man lider af højt blodtryk, en nyre sygdom, sukkersyge eller osteoporosis bør man reducere indholdet af natrium yderligere.
  
   Begræns forbruget af sukker
   Sukker er kulhydrater og disse kan påvirke blodsukker niveauet. Vægt og indholdet af komplekst fedt i blodet påvirkes også.
Forsøg at begrænse forbruget af sukker til 25 til 40 gram om dagen (svarer til 5 til 8 teskefulde) og endda mindre, hvis man lider af sukkersyge eller har for højt kolesterol. Husk på, at en del af denne mængde sukker findes i maden uden at være synlig.

   Begræns forbruget af kaffe, te og alkohol

  
Selv for personer med højt blodtryk eller en hjertesygdom synes en moderat indtagelse af koffein at være godt. Her betyder moderat max 3 kopper kaffe om dagen. Indholdet af koffein i te er meget mindre end i kaffe, så man kan drikke 5 – 6 kopper om dagen af denne gudedrik. 

   Alkohol påvirker blodtrykket og kan dermed være årsag til at forværre tilstanden hvis man lider af en hjertesygdom. Desuden passer alkohol og den meste medicin for sygdomme i hjertet ikke sammen, hvorfor det kan være direkte livsfarligt at blande disse.
Hvis man indtager alkohol, bør man begrænse forbruget til 1 genstand om dagen.
Det svarer til 1 almindelig øl (33 cl) eller 1 glas vin (15 cl) eller 1 glas spiritus (4 cl).


   ADVARSEL!
   Ældre, som har forhøjet blodtryk, er i risiko  
   for at få en blodprop eller et hjerteanfald.


   Holde tænder og tandkød sundt

   Undgå at ryge

   Undgå visse frugter
   Nogle appelsiner og grapefrugter indeholder stoffer som siges at forstyrre den måde kroppen optager visse af de typer medicin som gives for forhøjet blodtryk. Tal med lægen om dette.

   
    Den stille dræber
.
   Mange, som har forhøjet blodtryk, er end ikke klar over det -   for der er ingen symptomer.
   Derfor kaldes forhøjet blodtryk ”den stille dræber”.  
.