|
MADENS SAMMENSÆTNING
Maden indeholder forskellige bestanddele, som alle er vigtige for at barnet får en sund og god opvækst.
Proteiner
Proteiner eller æggehvidestoffer er opbygget af aminosyrer og findes overalt i menneskets krop. De indeholdes i de fleste næringsmidler, men i forskellig mængde og værdi.
De mest værdifulde og uundværlige proteiner for menneskets krop findes i æg, mejeriprodukter (især ost), lever (indmad), kød, fisk, fjerkræ, gær, hvedekim og sojamel.
En tilpas varieret kost vil altid indeholde nok protein. Det er kun, hvis barnet udvikler sin egen kostplan, d. v. s. hvis det f. eks. ikke drikker mælk, at man skal være på vagt overfor, om barnet får proteiner og æggehvidestoffer nok.
Vitaminer
Selvom vitaminer kun udgør en lille bestanddel af barnets kost, er de nødvendige for at barnet kan udvikle sig uden at få mangelsygdomme.
Selv ved en varieret kost kan er det ikke sikkert at gå ud fra at barnet får de vitaminer, det har behov for. Spædbarnet bør indtil 1 års alderen få D-vitamindråber og derefter piller indtil 3 år. (Nogle få babyer kan være allergiske overfor D-vitamindråber).
Senere tilskud i form af gode (dyre) vitaminpiller er i mange tilfælde nødvendigt.
Desuden er det vigtigt, at barnet får sol på kroppen og masser af friske bær og frugter, når det er sæson for disse.
Der findes to grupper af vitaminer, de fedtopløselige:
A, D, E, og K,
og de vandopløselige:
C og B-vitamingruppen.
Kroppen kan ikke oplagre de vandopløselige vitaminer, hvorfor disse skal tilføres dagligt i form af brød, frisk frugt og grønsager.
Da C og B-vitaminer let ødelægges ved kogning i vand, anbefales det at dampkoge grønsager og frugt, eller bedre, at tilberede og servere frugt og grønt i rå tilstand. (Når barnet har nået den alder, hvor det tåler råkost). Mange børn kommer til at elske smagen af frisk grønt og frugt.
For at de fedtopløselige vitaminer kan udnyttes, er det nødvendigt, at kosten indeholder en vis mængde fedt. Barnet har bedst af umættede og flerumættede fedtsyrer, hvorfor dyrisk fedt bør undgås, da det indeholder mættede fedtsyrer.
Vitamin A
A-vitamin er vigtig for barnets udvikling af sund hud, gode øjne, stærk tandemalje og en god vækst. Barnet har behov for A-vitaminer 2 - 3 gange om ugen i kosten for at få det nødvendige tilskud heraf.
Det er et stof ved navn caroten som i organismen omdannes til A-vitamin, og caroten findes især i: Gulerødder, broccoli, peberfrugt, hyben, grønkål, tomater, og spinat. Endvidere i fede fisk, ost, sødmælk, æg, smør og margarine.
Vitamin D
Knogledannelsen er afhængig af kalcium som findes i mælk. For at kroppen kan optage kalcium, er det nødvendigt at der findes D-vitamin i kosten, eller som nævnt tidligere, skal barnet have sollys da huden så selv kan danne D-vitamin.
Da D-vitamin kun findes i ringe grad i kosten, er det, som tidligere nævnt, nødvendigt at give tilskud af D-vitamin til barnet er omkring tre år gammelt.
D-vitamin er giftigt, hvis kroppen får for meget af det, så det er vigtigt at følge anvisningen på etiketten nøje.
Vi får de bedste D-vitaminer fra: Vegetabilsk olie, fede fisk og levertran og i mindre grad fra æg, smør og margarine, samt mejeriprodukter.
Vitamin E
De røde blodlegemer dannes og opretholdes af E-vitamin, som er nødvendigt for cellernes struktur.
Vitaminet modvirker at fedt bliver harsk.
Da flerumættet fedt nemmere bliver harsk end andet fedt, stiger forbruget af og dermed behovet for E-vitamin, hvis barnet får kost med stort indhold af flerumættede fedtsyrer.
Diætmargarine og minarine er derfor tilsat E-vitamin. Vitaminet findes i: Nødder, planteolie, hvedekim, fisk, fuldkornsbrød og plantemargarine.
Vitamin K
K-vitamin dannes i tarmen og bidrager til knoglernes vedligeholdelse, samt til blodets evne til at størkne. Vitaminet findes i mange grønsager og brød med fuldkorn.
Det spæde barn skal fra fødslen og frem til 3 mdr. alder have et tilskud af K-vitamin. Dette gives 1 gang om ugen. Der er brugsanvisning på pakningen, som skal følges nøje.
Vitamin B-gruppen
Der findes mange vitaminer i B-vitamin-gruppen.
Blandt de vigtigste er folacin, thiamin (B1), B12-vitamin, niacin, riboflavin, pantotensyre og bioten. De er nødvendige for væksten og madens forbrænding i kroppen.
Vitaminerne findes i forskellig mængde i: Lever, fisk, kød, mejeriprodukter, fuldkornsbrød, æg, broccoli, grønkål, kartofler, spinat, bananer og nødder.
Vitamin C
C-vitamin, eller askorbinsyre, hjælper kroppen med at optage jern, og er nødvendig for væksten.
Vitaminet kan ikke lagres i kroppen, hvorfor barnet skal have en daglig tilførsel af vitaminet.
Da C-vitamin næsten forsvinder ved kogning, er det vigtigt, at barnet dagligt spiser frisk frugt og let kogte eller rå grønsager.
Den bedste kilde til C-vitamin er hyben, som har så stort et indhold heraf, at de tåler henkogning, og derefter stadig indeholder en sund mængde C-vitamin.
C-vitamin findes også i: Solbær, appelsiner, jordbær, peberfrugter, kål, spinat, kartofler og persille.
Jern
Blod og muskler behøver jern for at kunne udvikles og forblive sunde.
Barnet bliver hurtigt træt, hvis det lider af jernmangel.
Jern findes i: Spinat, broccoli, kål, lever, kød og æg.
Kalcium
Barnet behøver kalcium for at kunne vokse sig stærk, samt for at få gode tænder.
Kalcium findes i: Mælk, ost, øvrige mejeriprodukter og brød.
Fedt
Barnet har brug for fedt for at få energi til vokse. Da barnet ikke spiser så store portioner før det bliver større, skal der tilføres energi i form af fedt til barnets kost.
Ved tilberedning af mos og grød tilsættes en teskefuld fedt i form af smør eller plantemargarine helt til 3 års alder.
Indtil 3 års alder må barnet ikke få letmælk eller andre fedtfattige mælkeprodukter.
Når barnet bliver større, 2 - 3 år, er det klogt at vænne det til en kost hvor de mættede fedtsyrer i kosten begrænses. Det gøres lettest ved, at anvende umættede fedtsyrer i den daglige madlavning. På den måde vænnes barnet til smagen og brugen af den sundere form for fedt, som findes i olie fra planter.
Planteolie kan fx. være vindruekerneolie, rapsolie, majsolie, solsikkeolie, olivenolie og tidselolie. Derfor anvendes i mange af opskrifterne udtrykkene "olie" eller "fedtstof", som giver muligheden for at vælge, hvad man synes om, smagsmæssigt og økonomisk
|