|
Ved hver opskrift er angivet, hvor mange portioner, man får af den enkelte opskrift. Tallene er kun vejledende, fx. betyder "4 babyportioner" at mængden giver omtrent det angivne antal portioner til et lille barn.
"4 portioner" giver det antal portioner som normalt passer til 4 voksne.
Udtrykket "babymælk" bruges for nemheds skyld når der anvendes modermælkserstatning i en ret.
Ingredienser i (parentes) kan udelades, hvis man ikke har dem i køkkenet.
Nogle ingredienser er anført med en skråstreg imellem. Fx. kylling / kalkun. Her anvendes den ingrediens man har lyst til.
Ved en del af opskrifterne er anvendt udtrykket:
"blendes".
Her kan en gaffel eller en foodprocessor også anvendes ved mange af opskrifterne. Så derfor, brug blender, foodprocessor eller gaffel, som det passer bedst.
I opskrifterne til grød og vælling angives mængderne som "spsk.", samt i vægt. Har man ikke en vægt, som måler ned til 5 g, må man prøve sig frem med en ske.
Ved tilberedning af mælke- og grødretter anvendes en tykbundet, lille gryde.
Maden må ikke være for varm ved serveringen.
Husk, at maden ikke må saltes det første år af hensyn til barnets nyrer.
Arbejdstiden for de fleste "store" opskrifter er ca. 30 - 45 min.
|