Pandekagehuset
Hvad må barnet drikke?

     


Spædbørn mister forholdsvis mere væske gennem huden og nyrerne end voksne. Det er derfor vigtigt, at barnet får rigeligt at drikke hver dag.

Det bedste vil være at give mælk, (fra 1-års alderen kun 1/2 l mælkeprodukt dagligt), koldt, kogt vand eller frugtsaft uden sukker og fortyndet op med 4 - 5 dele vand.

Fra barnet er ca. 6 mdr. må det drikke sødmælk og få tykmælk og yoghurt naturel, lidt ad gangen.

Først når barnet er 1 - 2 år må det også få ymer og ylette. Senere, ved 2 - 3 års alder, må barnet få letmælk, kærnemælk og skummetmælk.

Fedtindholdet skal være på 3,5 %, da barnet indtil 3 års alderen har brug for energi og fedt.

Undgå færdiglavede saftprodukter, hvis disse indeholder sukker i en eller anden form.

Det er ikke godt at give ren, ufortyndet appelsinjuice før 2 - 3 års alder, da indholdet af syre kan give mavepine.

Vær også forsigtig med senere at lade barnet drikke for meget ufortyndet juice, da det virker vanddrivende. Hyben- og solbærsaft anbefales i stedet, da disse bær har et stort indhold af C-vitamin.