|
Sidst i denne periode, ved 8 mdr. alder, er de fleste børn gode til at tygge. Grød og mos kan nu suppleres med rugbrød og senere, omkring 10 mdr., fuldkornsrugbrød.
Franskbrød kan sætte sig fast i ganen, så vent med det til senere.
Til at begynde med er det bedst at anvende pålæg, som sidder fast på brødet.
Brødet skæres i små snitter eller ryttere.
Pynt med bare lidt rød eller grøn peber, karse, purløg eller persille så barnet vænnes til forskellige nuancer ved synet og smagen af mad. Det vil gøre det lettere for barnet senere når det få serveret fremmed mad, det ikke har set før. Desuden bliver barnet mindre kræsen, når det er vant til forskellige typer mad.
Forsøg at undgå pålæg, som har et stort indhold af fedt, det er bedre at barnet vænnes til mager mad også her. Hvis de magre pålægstyper synes for dyre, så kan man købe lidt mindre af det og bruge makrel, tun, kartofler og grønsager som pålæg.
Pålæg, som småbørn er glade for:
Torskerogn
Fiskefrikadeller
sildepostej, leverpostej (med lavt fedtindhold), makrel i tomat, kylling, pølse, avocado, kiwi, agurk (uden skræl, da denne kan være tung at fordøje), rosiner og kold, kogt kartoffel med purløg.
Søde ærter, tomat, gulerod, og frugt kan gives til rugbrødsmadderne.
|