|
I de første 4 - 5 mdr. efter barnets fødsel er dets vigtigste og eneste ernæring modermælk eller modermælkserstatning.
Modermælken indeholder den energi og de næringsstoffer, som barnet har behov for i denne periode. Mælken indeholder også stoffer, som beskytter det mod infektioner.
Mens man ammer barnet, bør man spise en sund og varieret kost, ligesom under graviditeten. Vær forsigtig med at spise f. eks. krydret mad, chokolade og vindruer, som måske kan overføres til barnet gennem mælken. Det kan gøre barnet uroligt.
Det kan være svært at begynde på at amme barnet, men barnet har godt af den nære kontakt under amningen, selv for en kort periode. Når barnet får flaske holdes det tæt ind til kroppen, så det fortsat får den nære kontakt under måltidet.
Barnet har brug for 6 - 8 måltider i døgnet under amningen, og holder selv op med at sutte når det føler sig mæt.
Modermælkserstatning fås som pulver eller i flydende form, klar til brug. Ved tilberedningen følges anvisningen på pakningen. Brug ikke varmt vand fra hanen, men frisk kogt vand hver gang. Når barnet er mæt, hældes resten af mælken ud. Flasker, låg og sutter gøres rene og koges derpå i 2 minutter.
Fra 2 ugers alderen og til 1 års alderen skal barnet have tilført D-vitamin i form af dråber. Helt til barnet er 3 år kan det være nødvendigt at give tilskud af D-vitamin.
Fra fødslen og frem til 3 mdr. alder bør barnet have K-vitamin 1 gang om ugen.
Barnet kan have behov for at drikke mere væske, end det får gennem mælken. Giv det koldt vand fra hanen, det behøver ikke at være kogt.
Derimod bør vand, som ikke kommer fra et offentligt vandværk, koges.
Det er ikke godt at vænne barnet til at drikke saft eller juice fra flasken, da det kan skade tænderne.
Barnet og overvægt.
En nylig (offentliggjort USA 2005) undersøgelse af spædbørns kost i den første tid kort efter fødslen viste, hvor vigtigt det er at barnet får fornuftig kost allerede første gang det får mad.
Undersøgelsen konkluderede at mængden af den første uges kost er afgørende for barnets udvikling af de spisevaner, som får indflydelse på barnets vægt resten af livet.
Et antal nyfødte blev fulgt og regelmæssigt tjekket for vægten senere i livet. Det viste sig, at babyer, som får rigelig mad den første uge efter fødslen, udviklede større grad af overvægt som voksne, end babyer som fik moderate portioner.
Årsagen er, at det nyfødte barns hjerne programmeres fra det øjeblik barnet er født. Det medfører, at hjernen hos babyer, som får meget at spise, bliver programmeret til at forlange mere mad end kroppen reelt har brug for.
Populært sagt starter et kompliceret program i barnets hjerne umiddelbart efter dets fødsel. Dette program, som styres af biologiske informationer formaterer barnets harddisk lige fra dag 1. Barnets evne til at spise sundt, høre musik, lære sprog, læse, bruge kroppen rigtigt (motorik) og meget mere lægges ind på harddisken i de første mange måneder efter fødslen. |